71 90 25 90 heidi@heidibeyer.dk

Konceptet:

Jeg har tidligere haft min egen frisørsalon i hjertet af Aarhus, midt på Store Torv. Konceptet fra den salon fortsætter i nye rammer på Elleparken 9 i Lystrup. Først og fremmest vægter jeg kvalitet og god tid til alle behandlinger meget højt. Det er ikke afgørende, hvor meget hår der bliver klippet af, men det er til gengæld vigtigt, hvordan det hår der er tilbage, ser ud!

Høj kvalitet
Jeg har altid fokus på, at mine kunder får en brugervenlig frisure, der sidder som forventet – også når de kommer hjem og skal sætte det i hverdagen. Mine produkter til behandlingerne er af høj kvalitet, hvilket sikrer, at håret bliver behandlet med respekt.
Jeg bestræber mig på ikke at have ventetid i frisørsalonen i Lystrup, men det kan forekomme i sjældne tilfælde. Hvis jeg ved det på forhånd, og det er mere end 15 minutter, ringer jeg og informerer om det.
Det er vigtigt for mig, at mine kunder oplever, at der er fokus på deres hår, og derfor er det meget sjældent, at jeg har flere kunder på en gang.

En god oplevelse
At gå til frisør skal efter min mening være noget, man glæder sig til. Jeg ved af erfaring, at mange kunder ikke kun forventer velklippet hår, men også en god oplevelse. Jeg prøver at være opmærksom på, hvad du har brug for. Nogle elsker et spændende blad og stilhed – andre en god snak.
Det samme gælder for selve håret. Nogle kunder ved præcis, hvad de vil have, mens andre har brug for sparring og forslag. Min fornemste opgave som frisør er at være ærlig omkring, hvad der vil klæde dig, og hvad det eventuelt. kræver med hensyn til styling, og hvad dit hår kan.

3 forskellige herreklip
Herrerne har hele tre former for klipninger at vælge imellem. Det er for dels at imødekomme de forskellige forventninger til herreklip og dels den skiftende mode inden for herreklip. Har du et billede af en frisure til inspiration, så tag det meget gerne med til salonen i Lystrup.

Behandlinger til alles ønsker
Alle behandlinger afsluttes med føntørring og styling, med mindre andet er bestilt eller aftalt. Under alle omstændigheder anbefaler jeg at læse beskrivelserne af behandlingerne inden bestilling, så du får præcis den behandling, du ønsker. Der er selvfølgelig altid lækre blade og kolde eller varme drikkevarer klar til dig.
Som kunde får du den samme kvalitet i dameklip, herreklip og børneklip, som du har oplevet i min frisørsalon på Store Torv i Aarhus. De absolut konkurrencedygtige priser ligger lidt under niveauet på grund af færre udgifter til husleje.

Jeg finder altid tid til dig
Du vil altid kunne se ledige tider minimum 2 måneder frem, hvis du booker online. Finder du ikke en tid, der passer, så skriv dig på ventelisten i online booking, eller send mig en mail på heidi@heidibeyer.dk så vil jeg prøve at ”trylle” en tid frem. Hvis du er løbet tør for dit yndlingsprodukt eller har brug for vejledning om produkter til håret, så giv mig endeligt et ring på tlf. 71 90 25 90 eller skriv en mail, så finder vi en løsning på det.

Venlig hilsen
Heidi Beyer